Armaturteknologien

Inden for armaturteknologien stilles der ved mange anvendelsesområder store krav til modstandsdygtigheden over for korrosion. Derfor bruges der ofte rustfrit stål inden for armaturteknologien. Dog har mange af de anvendte materialer som f.eks. 1.4301 kun moderate egenskaber, hvad hårdheden og den deraf resulterende modstandsdygtighed over for abrasion, erosion, kavitation og koldsvejsning angår.
En mulighed for at kompensere ulemperne ved de anvendte materialer, og samtidigt at bevare korrosionsbeskyttelsen, er hærdning med BORINOX® metoden. Denne metode er egnet til at hærde armaturer og armaturdele uden at påvirke korrosionsbestandigheden.
Efterfølgende præsenterer vi dig for nogle produkter, som grundet BORINOX® forædlingen kan udføres mere holdbart og pålideligt.

Armaturteknologien

Hærdning af rustfrit stål til ventilkomponenter

Ventiler er essentielle produkter inden for armaturproduktionen, som ofte nedslides. Indgangs- og udgangsventiler er udsat for store mekaniske belastninger, som ofte også er forbundet med yderligere termiske og kemiske belastninger. Afhængigt af anvendelsesområdet er kravene til korrosionsbeskyttelsen desuden meget store. Armaturteknologi, som bruges på havet, skal desuden kunne holde til angreb fra klorbaserede stoffer, som de uundgåerligt er udsat for grundet havluften. De i havvandet indeholdte chloridioner angriber stålets passive lag og fremmer korrosionsprocesser.Foruden de store krav til korrosionsbeskyttelsen, er kavitation ofte en årsag til slitage i ventiler. Her hjælper en hærdning af det anvendte rustfrie stål med til at undgå skader grundet kollapsende dampbobler.

Andre inden for armaturteknologien relevante produkter og anvendelsesområder

Andre produkter, som ofte hærdes med BORINOX® metoden er f.eks. ventilkugler, metalpakninger og glideparringer, glideplader, pumpehus, rotorer, statorer og aktuatorer. Alle disse produkter er grundet det anvendte rustfrie ståls ringe hårdhed særligt sårbare over for abrasionsslid, kavitation og koldsvejsning.

Disse materialer kan hærdes med BORINOX® metoden

Inden for armaturteknologien bruges der ofte austenitiske og duplex ståltyper. Særligt ofte bruges der 1.4301 (AISI 304), 1.4304, 1.4571 (AISI 316Ti), 1.4401 (AISI 316L), 1.4404 (AISI 316) und 1.4462 (AISI 318LN). Disse og andre typer er særligt egnede til en forædling med BORINOX®. Hårdheden og således slidbestandigheden øges med BORINOX® og den eksisterende korrosionsbeskyttelse bevares.Fordelene ved BORINOX® behandlingen er, at det anvendte ståls positive egenskaber bevares og at hårdheden samtidigt øges betydeligt. Korrosionsbestandigheden af de inden for armaturteknologien anvendte materialer påvirkes ikke. Derved yder BORINOX® en ideel beskyttelse mod abrasion, koldsvejsning, erosion og kavitation.